Adventure Challenge Hel dag

Velkommen til et sjovt og lærerigt arrangement hos Rold Skov Adventure.

 

Det bliver en dag, hvor det primære fokus er socialt samvær omkring opgaver og aktiviteter, som ryster jer sammen og skaber gode relationer på kryds og tværs.

Alle aktiviteter har fokus på samarbejde og kommunikation imellem jer – samtidig med at I får skubbet jeres grænser og prøvet jer selv af i nye situationer.

Et af formålene med dagen er også, at I skal opleve hinanden i en ny sammenhæng, hvor I får brug for andre evner og styrker end dem, I ser i det daglige. Fælles for alle opgaver og aktiviteter er, at alle kan være med. De er nemlig udformet, så der skal bruges forskellige kompetencer for at løse dem.

I inddeles i mindre hold og kommer til at løse opgaver af meget forskelligt art. Vi fører points hele dagen og afslutningsvis kårer vi et vinderhold.

Rold Skov Adventure har til huse i den oprindelige skovløberbolig, hvor det er muligt at søge ly i tilfælde af dårligt vejr – eller at nyde solen i de fantastiske naturomgivelser ved vores borde og bænke. I skovløberboligen har I naturligvis adgang til omklædnings- og toiletfaciliteter.

 

Teambuildingsøvelse: Klodserne

Kommunikations- og samarbejdsøvelse hvor holdene skal bygge små figurer ved hjælp af centicubes. Hvert hold bliver delt i tre mindre hold. Det ene skal bygge uden at kunne se figurerne. Det andet hold kan se figurerne og skal kommunikerer informationerne videre til det tredje hold, der så igen skal kommunikerer informationerne videre til bygningsholdet.

I opgaven er der stor fokus på kommunikationen, hvor en strategi og et samarbejde er altafgørende for at kunne bygge figurerne. En information fra en afsender bliver ofte opfattet anderledes af modtageren, og derfor sker der en forvanskning, når informationer skal gå gennem flere led. Det sidste aspekt er stressfaktoren. Alle laver opgaven samtidig, og dette vil give støj på linjerne, mens der skal arbejdes hurtigt for at slå de andre hold i antal byggede figurer.

Øvelsen har fokus på overlevering af informationer, og hvordan en information tolkes og videregives forskelligt fra person til person.

Virtuel skattejagt

FÅ PULSEN OP MED VIRTUEL SKATTEJAGT

Fra det sekund, din finger trykker “start” på tablet-skærmen, og den virtuelle skattejagt går igang, ryger din puls i vejret! Hjernen kører på højtryk – du skal finde posterne på kortet, løse opgaverne sammen med dit hold og helst vinde over de andre. Go, go, go!

I den virtuelle skattejagt bliver hvert hold udstyret med en tablet. Med den i hånden skal I finde en række touch points på et online kort, hvor der løses opgaver. Vi definerer både ruten og indholdet ud fra jeres ønsker – opgaverne/spørgsmålene kan for eksempel relatere til jeres virksomhed, indholdet af et strategimøde eller noget helt tredje. Uanset hvad så er I på alle måder en del af spillet.

Opgaverne i møder undervejs er spørgsmål, fotosessions, billeder der skal åbnes og bruges og meget mere.

Mountainbike- og gårute i Rold Skov

Mountainbike- og gårute med poster, som teamet skal finde i skoven. Ruten er lavet så alle kan være med, og I kommer forbi mange naturperler. Gruppen dyster mod de andre hold om at finde så mange poster som muligt på tid. Posterne kan også hentes til fods. Holdene skal selv finde ud af, hvem der skal hente hvilke poster, hvem der skal cykle, og hvem der eventuelt hellere vil gå. Hvert hold får fire kort og klippere, og skal selv navigere sig frem til posterne. Nogle poster er tæt på og andre er længere væk. Der køres på grusveje og single-track ruter.

Alle kan være med uanset alder og konditionstal.

Klatrepæle

I skal prøve kræfter med vores tre klatrepæle, hvor den højeste er 30 meter høj. Udfordringen kræver viljestyrke og mod, men når I hver især når toppen og kigger ud over St. Øksø og skoven, er det alle anstrengelserne værd. Man starter på den mindste pæl og klatrer i top, hvor man derefter i sikkerhedslinen svinger til den næste pæl og klatrer i top. Herefter svinger du til den højeste pæl og mangler nu kun seks meters klatring, inden toppen er nået.

Pælene har en rød og en grøn rute. Vælger I den røde, er det svært, vælger I den grønne, er det nemmere – og vælger I begge farver, er det endnu nemmere.

Vores klatrepæle er lavet, så alle kan klatre på dem uanset fysisk formåen og kondital. Der er ”kun” det mentale, der spiller ind, jo højere op I kommer. Ved denne aktivitet får I for alvor prøvet jeres grænser af, og forhåbentligt kommer I til at flytte jer mentalt.

High rope bane i trækronerne

Velkommen imellem trækronerne! På high rope banen bevæger I jer 13 meter op i højden mellem trætoppene og får brug for både god balance, samarbejdsevner og mod.

Iført klaresele og sikret med virer kommer I til at bevæge jer over jorden, hvor I kommer op i højderne op ad en rebstige, I skal gå på line i 5 meters højde, over en høj boom, over en gyngende gangbro mellem to trækroner og over flere udfordrende gangbroer i ti meters højde, forcere klatrenet i højderne mm.  Afslutningsvis skal I via en zipwire koble jer på en svævebane som bringer jer i mål.

Book os til en uforglemmelig oplevelse

Giv os et ring eller skriv så vil vi give et uforpligtende tilbud. Prisen er afhængig af deltagerantallet.

    Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller for et uforpligtende tilbud på et arrangement.

    Telefon +45 28 80 29 32





    Vi tilstræber at svare på mails og opkald samme dag. Har vi meget travlt sker det senest dagen efter.

    (Klik en gang og vent til siden opdaterer)

    Aalborg Challenge

    Efter en kort velkomst og introduktion starter...

    Adventure Challenge HIGH | 4 timer

    Velkommen til et sjovt og lærerigt arrangement...

    Adventure Challenge LOW | 4 timer

    Velkommen til et sjovt og lærerigt arrangement...

    Adventure Combat | 3 timer

    Spændende 3-timers Adventure Combat oplevelse...

    Frokost og middag efter jeres arrangement

    Vi tilbyder forskellige muligheder både til...

    Segway Offroad i Rold Skov

    Vi har en fantastisk bane i Rold skov, hvor vi...

    Segway/ Mountainbike i Aalborg

      Efter velkomst og kort introduktion til...

    Stor fest i telt med aktiviteter

    Lad os arrangere jeres næste fest - Vi sørger...

    Teamwork

    Velkommen til et sjovt og lærerigt arrangement...

    Virksomhedsdag med forplejning og overnatning

    Velkommen til et sjovt og lærerigt arrangement...